FLSmidth/Kepler: Får indledt dækning med købsanbefaling

Finanshuset Kepler Cheuvreux indleder dækning af FLSmidth med anbefalingen "køb" og et kursmål på 448 kr. FLSmidth forventes at blive en førende mineudstyrsvirksomhed efter salget af cementdivisionen.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 11. december 2024

FLSmidth har fået indledt dækning hos finanshuset Kepler Cheuvreux med anbefalingen “køb” for aktien.

Samtidig lyder kursmålet på 448 kr.

Det fremgår af et notat fra Kepler onsdag.

Hos finanshuset lægges der vægt på, at FLSmidth formentlig snart kan kalde sig rendyrket mineudstyrsvirksomhed, hvis salget af cementdivisionen som forventet snart bliver gennemført.

Her vil FLSmidth blive en af de førende virksomheder inden for mineudstyr, lyder det i notatet.

– Vi ser en attraktiv udvikling for virksomheden, der kombinerer vækst på mellemlang sigt fra investeringer i minedrift og marginudvidelse fra volumen, kombineret med en reduceret risikoprofil, skriver chefanalytiker William Mackie.

FLS-aktien stiger onsdag med små 0,1 pct. til 380 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER