Den amerikanske bilkoncern Ford har lagt sig i overhalingsbanen i årets tredje kvartal i den forstand, at koncernen har overhalet analytikernes forventninger.
Den justerede indtjening per aktie lander i 45 cent mod ventet 36 cent, den justerede driftsmargin målt på EBIT ender i 5,1 pct. mod ventet 4,56 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Bilaktien steg 3,0 pct. i det amerikanske eftermarked efter et fald på 0,7 pct. torsdag.
Ford har kæmpet med en brand hos en leverandør – Novelis – og venter, at det betyder modvind på 1 mia. dollar eller mindre i 2025 til 2026.
Det betyder, at Ford nedjusterer forventningerne til for den justerede indtjening til 6-6,5 mia. dollar for op til 7,5 mia. dollar, Den lave ende af spændet svarer til en nedgang på 41 pct. i forhold til de 10,2 mia. dollar, Ford kunne mestre på den post sidste år.
Forventningerne til året målt på det justerede driftsresultat, EBIT, ligger på 1,5-2 mia. dollar – og heri er modvinden indregnet, oplyses det.
Ford har dog en plan B i forhold til brandens virkninger. Bilkoncernen har planer om 1000 nye job, der skal øge produktionen af F-Serien for at modgå tabene i forbindelse med branden.
– Det vi taber i år, vil vi for størstedelen tjene tilbage næste år, siger topchef Jim Farley til Bloomberg TV.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER