GE Aerospace fastholder prognosen trods stor usikkerhed

GE Aerospace fastholder forventninger til 2025 trods usikkerhed skabt af Trumps toldkrig, mens amerikanske luftfartsselskaber reducerer kapacitet pga. handelspolitisk ustabilitet.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 22. april 2025

Den amerikanske flymotorproducent GE Aerospace fastholder forventninger til trods for den store usikkerhed, præsident Donald Trumps toldkrig har skabt blandt de amerikanske virksomheder.

For 2025 fastholder GE Aerospace forventningerne om at nå en justeret indtjening per aktie på 5,10-5,45 dollar, hvor analytikerne ventede 5,42 dollar.

Den fastholdte prognose står i kontrast til blandt andet en række store amerikanske luftfartsselskaber, der er presset af en svækket forbrugertillid og frygt for, at Trumps handelskrig kan skubbe den amerikanske økonomi ud i recession.

Amerikanske luftfartsselskaber, der er nøglekunder hos GE Aerospaces jetmotorforretning, har annonceret planer om at reducere kapaciteten samt trukket prognoserne på grund af de ustabile handelspolitikker, der har gjort det næsten umuligt at forudsige det økonomiske miljø.

Regnskabet for første kvartal viser en vækst i omsætningen på 11 pct. til 9,00 mia. dollar, hvilket ikke er helt nok til at nå analytikerkonsensus på 9,05 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie på 1,49 dollar er til gengæld over analytikernes forventning på 1,27 dollar, mens den frie pengestrøm på 1,44 mia. dollar er en spids under analytikerprognosen på 1,46 mia. dollar.

I tirsdagens formarked indikeres aktien 0,9 pct. højere i 179,90 dollar.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER