GN øger markedsandel hos amerikanske veteraner i maj – Demant går tilbage

GN øgede markedsandelen hos VA til 10,3 pct. i maj, mens Demant og Starkey så deres markedsandele falde, og Sonova oplevede en fremgang.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 23. juni 2025

GN øgede sin markedsandel markant hos den offentlige amerikanske salgskanal, Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner, i maj.

Det viser nye data fra VA.

GN’s markedsandel målt på andelen af det samlede salg voksede i maj til 10,3 pct. fra 9 pct. i april.

Omvendt kunne Demant se sin markedsandel falde til 15,6 pct. fra 19,1 pct. i april.

Det privatejede amerikanske selskab Starkey gik ligeledes tilbage hos VA, der i maj faldt til 15,6 pct. fra 16,7 pct., mens verdens største høreapparatproducent og den klare markedsleder hos VA, schweiziske Sonova, kunne notere en fremgang til 50 pct. i maj fra 48,7 pct. måneden før.

Det sidste – og mindste – medlem af VA-kontrakten, WS Audiology, gik frem til 8,6 pct. 6,5 pct. i april.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER