GN’s aktiekurs i laveste niveau i ti måneder efter ringe data på PC-leverancer

GN-aktien har haft en dårlig uge med kursfald hver dag, faldende til 139 kr. fredag. Jyske Bank peger på PC-leverancer som årsag til faldet.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 11. oktober 2024

GN har haft en pauver uge med kursfald alle handelsdage.

Fredag middag falder aktien 0,9 pct. til 139 kr., og kursen har ikke ligget lavere siden midten af november sidste år. Alene i år er aktien faldet mere end 18 pct.

Ifølge Jyske Bank er det være tal fra International Data Corporation, IDC, der presser aktien.

– Data på PC-leverancer fra de største leverandører af PC’er, herunder Lenovo, HP, og Dell, har været med til at sætte pres på GN-aktien, skriver Jyske Bank i en kommentar til kursudviklingen.

Ifølge banken viser tallene et fald på 2,4 pct. i tredje kvartal 2024 til 68,8 mio. enheder efter et plus i andet kvartal 2024 på 3 pct.

– Salget af PC’ere anvendes ofte som en ledende indikator for salget af headsets, hvorfor de negative data fra denne front ikke blev vel modtaget af investorerne, påpeger Jyske Bank.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER