Handelskrig kan udløse et frygtet ”salgssignal” i aktier

Udgivet : 23 March 2018

I disse dage står verdens aktiemarkeder foran et af de værst tænkelige scenarier, nemlig en global og uforsonlig handelskrig mellem verdens to største økonomier, den amerikanske og den kinesiske. Torsdag annoncerede præsident Donald Trump de lovede importtakster på kinesiske varer, og allerede få timer senere svarede Kina igen med løfte om en ”fight to the end”, som den kinesiske ambassadør i USA formulerede det.

Det klassiske “sell signal”.

Markedets reaktion har været panik-agtig med fald på næsten 3% i både Dow Jones og S&P500 og fald på 4-5% i de store asiatiske indekser.

For tekniske tradere er den nuværende situation ekstra betændt, fordi de amerikanske markeder nu står på kanten til at udløse et gammel og frygtet salgssignal kaldet ”The Dow Theory Sell Signal”, der blev udviklet helt tilbage i 1930erne, og siden har vist sig særdeles pålideligt – senest bevist i et akademisk studie gennemført på New York University i 1998.

Hvis signalet bliver udløst – og det er meget tæt på – kan det ifølge kommentatoren Mark Hulberg fra MarketWatch starte ”en lavine af salg”, der kan være svær at stoppe lige med det samme.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets til aktiv trading Se mere

The Dow Theory Sell Signal består af tre dele, og de to er allerede opfyldt. De tre dele lyder således:

1. Både Dow Jones Industrial Average og Dow Jones Transportation Average skal undergå et signifikant fald efter at have ramt en ny top. Den skal være signifikant både i tid og voldsomhed. Dette skete netop sidst i januar i år, hvor markedet efter en frisk top, faldt ned i en 10% korrektion.

2. Efter faldet skal det ene eller begge indekser nu forsøge sig med et nyt rally, der dog aldrig når over den gamle top, hvorfra det første fald indtraf. Dette forsøg skete netop ved en top den 26. februar, hvor det lykkedes markedet at stige 8% fra bundet af faldet, men dog ikke overgik den gamle top.

3. Den tredje og sidste del af Dow Theory Sell Signal består i, at begge markeder, Dow Jones Inustrial Average og Dow Jones Transportation Average, skal falde igen og denne gang ryge under ”den gamle bund”. Det er for Dow Industrials en pris på  23860,46 og for Dow Transportation i en pris på 10136,61.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets til aktiv trading Se mere

Begge disse to nedre prisniveauer er netop nu uhyggeligt tæt på at blive brudt med et Dow Industrials i 23957 USD og et Dow Transportation på 10353. Hvis faldene fortsætter, når det amerikanske marked åbner om få timer, er det ikke usandsynligt, at disse kursniveauer bliver brudt, måske allerede i dag!

”Spænd sikkerhedsselen”, er Mark Hulberg bedste råd til traderne i øjeblikket.

Dow Jones Industrial med de indtegnede trigger-punkter
Dow Jones Transportation med de indtegnede triggerpunkter
image_pdfimage_print
Del denne artikel
  • 10
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
    10
    Shares
Tags: ,

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE