Handelskrigen bryder ud igen – sådan kan du handle den

Udgivet: 14. oktober 2025

Handelskrigen mellem USA og Kina eksploderede i weekenden, da Trump truede med yderligere 100% told på alle kinesiske varer. SP500 faldt 2,7% i fredags, men historien fra 2017-2019 viser et klart mønster under uroen med toldsatser: Høj volatilitet, men opadgående trend.

Investorer og tradere har kun kort tid til at positionere sig, da der er kritiske deadlines på vej i begyndelsen af november.

Grafen herunder viser S&P 500’s udvikling under Trumps første handelskrig. Det vigtigste budskab er, at der trods massiv volatilitet var en stigning i indekset fra cirka 2.200 til over 3.200 – en stigning på 45% over tre år. Hver gang Trump annoncerede nye told-satser (10% i marts 2018, yderligere forhøjelser i august, og Kinas gengældelse i maj 2019), faldt markedet kortvarigt, før det fortsatte opad.

BIlledet af aktiemarkedet under den første handelskrig 2017-2019. Kilde: Real Investment Advice.

Volatiliteten varede typisk 5-10 handelsdage efter told-annonceringer, med undtagelse af december 2018’s månedlange fald. Men den stiplede linje viser den underliggende opadgående trend – investorer, der holdt fast og købte ved fald, blev belønnet.

Du kan for eksempel handle det amerikanske marked gennem certifikater, som kan købes på Nordnet:

Køb SP500 x 2: BULL SP500 (sponsoreret)

Short SP500 x2: BEAR SP500 (sponsoreret) 

Den nuværende situation overgår den tidligere handelskrig markant. Tolden rammer varer for 2,3 billioner dollars (71% af importen) versus 380 milliarder dollars (15%) i 2018-2019. Trumps told-stigninger i denne periode er allerede dobbelt så høje som under hele hans første periode. Virksomheder og markeder er dog bedre forberedt nu, med diversificerede forsyningskæder og beredskabsplaner.

Defensive sektorer: Sikker havn under usikkerhed
Historien giver en køreplan. Under handelskrigen i 2018-2019 var forsyningsselskaber (utilities), dagligvarer (consumer staples) og sundhedspleje de eneste sektorer med positive afkast. Dette mønster gentog sig i 2025 i korrektionen i april, hvor defensive sektorer holdt stand, mens teknologiaktierne fik stryg.

Hvis man tror, at markedet skal korrigere, kan det være værd at beskytte sig ved at have eksponering til nogle af de selskaber, der producerer hverdagsprodukter, som forbrugerne køber uanset usikkerheden. Det kan være selskaber som Procter & Gamble, Coca-Cola, Walmart med flere. De er ofte indenlandsk produceret, undgår told-eksponering, og har gode produkter, som forbrugerne gerne vil betale for, hvilket giver mulighed for, at virksomhederne kan sende forøgede omkostninger videre.

Sundhedspleje-sektoren kan også giver stabilitet, når markederne bliver volatile. Efterspørgsel efter medicin og behandling er ikke afhængig af handelspolitik.

Guld når rekorder som sikker havn
Guld strøg i sidste uge igennem prisniveauet 4.000 dollars som en kniv igennem blødt smør. Investorer flygtede over mod aktiver, som de mener giver sikkerhed. Under handelskrigen i 2018-2019 steg guld 18%, hvilket gjorde det til den bedst præsterende aktivklasse. Guld bevæger sig typisk modsat aktier under kriser, hvilket giver beskyttelse til porteføljen.

Guld kan ligeledes handles som et certikat på Nordnet:

Køb Guld x 2: BULL Gold (sponsoreret)

Short Guld x2: BEAR Gold (sponsoreret)

Handelsstrategi: Historien viser volatiliteten varer 5-10 dage efter told-annonceringer. Som trader eller investor kan man bruge disse fald til at øge positioner i defensive sektorer og guld og holde en S&P 500 eksponering på lidt længere sigt, da den langsigtede trend var opadgående i 2017-2019.

Kommende deadlines kan føre til uro

På den korte bane er der en række vigtige deadlines, som kan få betydning for markedets udvikling:

1. november: Trumps told-deadline
5. november: Højesteret behandler lovlighed af Trumps toldsatser
10. november: Nuværende våbenhvile mellem Israel og Hamas udløber

Men på trods af den kortsigtede uro viser grafen fra 2017-2019 fortæller en klar historie: Handelskrigs-volatilitet er forstyrrende, men ikke dødbringende for investorer. S&P 500 steg i denne periode 45% trods tre års told-eskalering. Nøglen var at forblive investeret i den rigtige blanding af defensive aktiver og aktier med vækstpotentiale.

2025-situationen er større i skala, men følger samme mønster. Hvis man har kontanter klar til at købe ved fald, så man volatiliteten blive en mulighed snarere end en trussel.

* De i teksten nævnte certifikater er sponsoreret af Vontobel. Den fuldstændige information om værdipapirerne, særligt strukturen og de risici, der er forbundet med en investering, er beskrevet i basisprospektet samt i eventuelle tillæg og i de endelige betingelser. Potentielle investorer bør læse disse dokumenter, før de træffer en beslutning om investering. Dokumenterne og dokumentet med central information udgives på udstederens hjemmeside, Vontobel Financial Products GmbH, Bockenheimer Landstrasse 24, 60323 Frankfurt am Main, Tyskland, på https://prospectus.vontobel.com, og de kan hentes gratis fra udstederen. Godkendelsen af prospektet skal ikke forstås som en godkendelse af værdipapirerne. Værdipapirerne er produkter, der ikke er simple, og som kan være vanskelige at forstå. Denne information inkluderer eller vedrører tal fra simulerede tidligere resultater. Tidligere resultater udgør ikke en pålidelig indikator for fremtidige resultater.

Del denne artikel