Med stigninger på over 800% i de seneste par år, og 40% alene i de sidste par dage, er de store europæiske forsvarsaktier for alvor kommet ud over barrikaderne.
De fleste er allerede steget ekstremt meget, men kan der stadig være skjulte perler i sektoren?
Ja, i hvert fald, hvis du spørger de professionelle analytikere, der udpeger en enkelt aktie i sektoren, der stadig har gode muligheder. (Se nederst i artiklen)
Den voldsomme udvikling i forsvarsindustrien generelt skyldes først og fremmest situationen i Ukraine, men meldinger fra den nyudnævnte præsident i USA antyder nu også, at Europa kan stå mutters alene på slagmarkedet i fremtiden.
|
Udviklingen er skræmmende, men den har også gjort forsvarsaktier til en interessant mulighed for investorer, der ønsker at investere ind i det europæiske forsvar som en del af Europas sikkerhed.
Den europæiske forsvarsindustri er en betydelig økonomisk sektor med en omsætning på over 326 milliarder euro i 2024, svarende til ca. 1,9% af EU’s BNP. Industrien beskæftiger direkte omkring 400.000 mennesker og indirekte næsten 1 million. Den omfatter en række større multinationale selskaber, mellemstore virksomheder og over 2.500 små og mellemstore virksomheder, hvoraf de største kan være interessante investeringsmuligheder.
De følgende virksomheder er blandt de største forsvarsaktier i Europa. De fleste er allerede steget meget, men kommer der en korrektion, kan de stadig være interessante vækstaktier.
- Rheinmetall AG (ETR:RHM) (Tyskland)
-
- Markedsværdi: 40 Mia euro
- Omsætning
- Aktiekurs stigning: Over 50% i år
- Stærk optrend med højt momentum
Producerer pansrede køretøjer, kampvogne og specialkøretøjer. Udvikler våbensystemer og ammunition samt forsvarselektronik og cybersikkerhed.
Rheinmetall kan købes med og uden gearing hos handelsplatformen eToro.
- BAE Systems (LON:BAE) (Storbritannien)
-
- Markedsværdi 48 mia euro
- Aktiekurs stigning: 19% i år.
- Tidligere stærk optrend, vigende siden årskiftet
Producerer kampfly, avancerede droner, kampkøretøjer, kampvogne, fregatter, automatrifler , satellitsystemer, artillerisystemer, cybersikkerhed, trænings- og simuleringsløsninger.
- Airbus Defence & Space (EPA:AIR) (Paneuropæisk) under Airbus
-
- Markedsværdi 135 mia euro (incl. division for civile fly etc)
- Aktiekurs stigning: 11% i år.
- Kraftigt stigning siden medio 2024
Kampfly, taktiske transportfly, lufttankningsfly, avancerede droner, telekommunikation og navigationssatelitter, rumfartøjer, Combat Air-systemer, cybersikkerhedsløsninger
- Leonardo S.p.A. (BIT:LDO) (Italien)
-
- Markedsværdi 20 mia euro
- Aktiekurs stigning: 87 % i år.
- Stærk optrend med højt momentum
Helikoptere, kampfly, radarsystemer, cybersikkerhed-systemer, skibskanoner, avancerede droner, træningsfly, udstyr til elektronisk krigsførelse samt satelitter og rumfartøjer
- Saab AB (STO:SAAB-B) (Sverige)
-
- Markedsværdi: 14 mia. euro
- Aktiekurs stigning: 26% i år
- Sidelæns med pludselig kraftig optrend i de seneste dage
Kampfly og ubåde, avancerede droner, pilot træningssystemer, missiler og torpedoer, kampvåben til landstyrker, radarsystemer
Overset perle i forsvarssektoren?
QinetiQ Group plc er en middelstor britisk forsvars- og sikkerhedsteknologivirksomhed, der specialiserer sig i forskning, udvikling og test af avancerede teknologier til militære og civile formål. Virksomheden blev dannet i 2001 som en del af privatiseringen af den britiske regerings Defence Evaluation and Research Agency (DERA) og har hovedkvarter i Farnborough, Storbritannien.
|
QinetiQ har en omsætning på 2.6 milliarder euro, men aktiekursen er faldet 3.6% i år og har i det hele taget være faldende det sidste halve år, hvor de øvrige europæiske forsvarsaktier ellers er steget. En del af faldet skyldes ifølge QinetiQ vanskelige markedsforhold og beskeden vækst i deres nyligt opkøbte virksomhed, amerikanske Avantus Federal. Virksomheden har dog fortsat en betydelig diversificering med tilstedeværelse i Storbritannien, USA, Australien og andre lande. Samtidig har QinetiQ vist solide finansielle resultater, og med en P/E-ratio omkring 16 indikerer virksomhed en sund indtjening i forhold til aktieprisen.
I skrivende stund ligger aktiekursen lige omkring 400 engelske pund, men analytikere fra Barclays, Citi og J.P. Morgan spår em aktiekurs, der ligger i hvert fald 30% højere inden for de næste 12 måneder. Deutsche Bank regner ligefrem med, at aktien kan stige over 40% og dermed ende på en kurs på 560 engelske pund.
Ud over ovennævnte forsvarsaktier i Europa findes et stort netværk af middelstore virksomheder, som det også kan være værd at kigge nærmere på. Blandt andre Thales Group (fransk), Dassault Aviation (fransk), MBDA (transeuropæisk), Navantia (spansk), Kongsberg Gruppen (norsk), Patria Group (finsk), RUAG International (schweizisk).
Den tyske våbenproducent Rheinmetall på en dagsgraf. Rheinmetall kan købes med og uden gearing hos handelsplatformen eToro.