H+H’s kommentarer om uforudsigeligheden ved det britiske marked og usikkerheden om aktiviteten på det polske kan bringe selskabets planlagte opsving i 2026 i fare.
Det mener Danske Bank, der har sænket kursmålet for aktien til 92 kr. fra 115 kr. og gentaget anbefalingen “hold”.
Sænkningen kommer efter H+H’s regnskab for tredje kvartal, som der allerede delvist var løftet sløret for, da porebetonproducenten 31. oktober sænkede forventningerne til 2025.
– Nedjusteringen antyder betydelig svaghed i fjerde kvartal, og ledelsens kommentarer om et skarpt tocifret dyk i de britiske ordrer i oktober (som ventes at fortsætte), en overordnet dyster prognose i Tyskland og usikkerhed over en fortsat høj aktivitet i Polen skaber væsentlige bekymringer på kort sigt, skriver analytiker Anders Christian Preetzmann i en analyse.
– Selv om den tyske restrukturering udgør noget potentiale, vil fordele være tid om at materialisere sig, og med så lav sigtbarhed i Storbritannien er risici uændret meget høje, fremgår det videre.
Endvidere kan H+H være et mål for opkøb af selskabets største aktionær, polske Solbet, lyder vurderingen.
H+H sænkede 31. oktober forventningerne til 2025, der nu lyder på en organisk vækst på omkring 0 pct. fra tidligere 4 pct. og et driftsoverskud, EBIT, før særlige poster på 85-115 mio. kr. fra tidligere 100-150 mio. kr.
Det sendte aktien ned med 11 pct. på dagen.
Fredag viger aktien 2,4 pct. til 83,10 kr.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER