H&M tæt på køb

Udgivet : 18 August 2016

Af Peter Arendt, professionel trader

Flere har spurgt til aktien for H&M. Derfor laver jeg en analyse og kommer med mit forslag til entry på aktien. Aktien bevæger sig i en helt perfekt ned-trend med faldende toppe og faldende bunde. Men supplerer vi med de tekniske indikatorer, så er der spæde tegn på trendvending til op. Det er dog for tidligt at købe aktien i dag. Jeg vil således afvente brud over seneste top.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets til aktiv trading Se mere

Handelsstrategi

Aktuel kurs er 269 SEK. Køb som langsigtet investering på brud over 285 SEK med stop i 234 SEK eller 248 hvis du vil løbe en lavere risiko for tab. Suppler med flere aktier på brud over 305 SEK. Langsigtet mål har jeg ved highs fra 2015 i cirka 370 SEK.

Grafen for H&M på en ugebasis.
Grafen for H&M på en ugebasis.

Teknisk analyse

Ud fra ren Dow-teori, så bevæger aktien sig i en perfekt ned-trend med faldende toppe og faldende bunde – jævnfør ugegrafen ovenfor. Aktien har netop i indeværende uge skabt en ny top, der helt perfekt tangerer ned-trendens faldende modstandslinje og helt efter bogen også afviser det 50 ugers glidende gennemsnit.

Denne uges top ligger i 285 SEK og udgør nu vores første reelle modstandsniveauer i opadgående retning. Det vil sige, at et brud op over 285 kroner vil bryde med ned-trenden i Dow`sk forstand.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets til aktiv trading Se mere

Allerede nu kan vi dog se, at der er små indikationer på, at aktien kan være i gang med at bryde den faldende tendens. Således er der tale om positiv divergens for både RSI og MACD. Det vil mere præcist sige, at de bunde grafen har skabt siden indgangen til 2016 ikke bliver bekræftet af bundene i hverken RSI eller MACD, der derimod er stigende. Dette er et tegn på at ned-trenden er ved at miste momentum og at en ny optur kan være på vej.

Men først ved brud op over tidligere nævnt modstand i 285 SEK ved vi at trenden er vendt til op. Derfor lyder min anbefaling på at afvente dette brud før køb.

Hvis derimod ned-trenden fortsætter – det vil sige at 285 SEK ikke bliver brudt – så vil der være støtte i nedadgående retning ved først bunden i først 248 SEK og ultimativt ved bund og lavpunkt for ned-trenden indtil videre i 234 SEK.

Min anbefaling lyder på køb ved brud over 285 kroner da trenden i givet fald vil vende fra ned til op, hvilket de tekniske indikatorer allerede nu give små signaler til vil ske.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets til aktiv trading Se mere

arendt-mini

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Se mere på Peter Arendts side : www.minagro.dk

image_pdfimage_print
Del denne artikel
  • 16
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
    16
    Shares
Tags: ,

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE