Indikator: Bitcoin klar til modangreb og spurt

Udgivet: 24. oktober 2023

Der har længe været stille omkring Bitcoin, men i går vågnede den udødelige kryptovaluta for alvor op fra sin tornerosesøvn og steg omkring 10% i løbet af få timer. Dermed er Bitcoins værdi steget med omkring 20% over de seneste 14 dage.

De pludselige ryk i værdien har fået en række indikatorer til at blinke grønt, blandt andet den såkaldte BTI-indikator, der er udviklet af Coindesk til netop at kunne forudsige kursen på bitcoin.

I går skiftede indikatoren farve fra lysegrøn til mørkegrøn og signalerer dermed ”Signifikant uptrend” i Bitcoin. Det skete omtrent på samme tidspunkt som Bitcoin passerede 35.000 dollars i værdi.

Den positive trend kommer blandt andet, fordi det snart kan blive muligt at investere i en såkaldt Bitcoin spot ETF, der kan gøre det endnu nemmere for private og institutionelle investorer at købe sig ind i den store kryptovaluta. Dermed går Bitcoin direkte til modangreb mod sit lidt nørdede investerings-image.

Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her

Hidtil har tilløbet til en sådan ETF været stoppet af forskellige regulativer, men nu er der tegn på tøbrud, og det kan i den grad for kursen på Bitcoin til at løbe stærkt.

I en udtalelse til CoinDesk forudser Jack Tan fra kryptoplatformen Woo Network, at dette kun er begyndelsen på et nyt bullrun i Bitcoin.

“Bitcoin er i en fase, hvor den fornægter tyngdeloven, og den kan nå $75.000 i de kommende måneder. Den pludselige prisstigning er kun en forsmag på, hvad der vil ske, hvis ETF’er faktisk bliver godkendt,” noterer Jack Tan.

Der er ingen tvivl om, at en spot ETF på Bitcoin vil være positivt nyt, men spørgsmålet er, hvor meget optimisme, der allerede er priset ind i værdien på Bitcoin.

Det er før set, at en positiv hype meget hurtigt kan vende, hvis forhåbninger alligevel ikke bliver indfriet, eller hvis store investorer forsøger at udnytte de store stigninger til at sælge massivt ud.

Foreløbig ser trenden i Bitcoin dog ud til at være intakt, og i den atmosfære har Bitcoin før formået at ”løbe meget stærkt” – endda helt op til 65.000 dollars, der er den foreløbige All Time High i prisen Bitcoin, der blev nået i november 2021.

Hvis du gerne vil ride med på de korte bølger i kursen på Bitcoin, kan du gøre det med såkaldte CFD’er. For eksempel hos handelsplatformen AvaTrade, hvor kontrakten på bitcoins hedder BTCUSD. Kontrakten er gearet 1:2. Spread og renter fremgår af kontrakten.

Kursudviklingen for Bitcoin i de seneste måneder. Der er kommet fart på den klassiske kryptovaluta. Det er blandt andet rygterne om en bitcoin ETF på baggrund af Grayscale Bitcoin Trust (GBTC), der har fået valutaen til at stige.
Del denne artikel