Kina langer ud efter Sheins planer om at rykke produktion efter toldkrig

Shein, en kinesisk online tøjforhandler, undersøger muligheder for at producere tøj i Vietnam og andre sydøstasiatiske lande for at undgå told fra USA og minimere risici i forsyningskæden. Kritik i Kina peger på frygt for tab af job og bekymring om børsnotering på grund af Trumps toldplaner.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 8. april 2025

Den kinesiske online tøjforhandler Shein er begyndt at se sig om efter flere steder at producere tøj.

Det sker i et forsøg på at minimere risici for at blive ramt af told, men planerne møder kritik i Kina, hvor selskabet har hjemme.

Det skriver Bloomberg News, der henviser til anonyme kilder.

Shein har angiveligt planlagt at undersøge mulighederne for at benytte fabrikker i Vietnam og andre sydøstasiatiske lande, der ikke i samme omfang står til at blive ramt af told fra USA og præsident Donald Trump. Men det har angiveligt fået den kinesiske regering til at reagere. I Kina frygter man, at job vil gå tabt, hvis landets virksomheder bøjer sig og forsøger at sprede deres produktion på flere lande. Formålet er at reducere risici i forsyningskæden.

Den kinesiske tøjforhandler sælger såkaldt “fast fashion”, som typisk anses for at følge trends og bruge billigere materialer. Tøjet produceres i Kina og er særdeles populært.

Selskabet har desuden længe været rygtet på vej mod en børsnotering, men også i den forbindelse har Donald Trumps toldplaner skabt bekymring.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER