Kinesisk vindmølleaktie skyder op efter markant fremgang i første kvartal

Goldwind, Kinas største vindmølleproducent, oplevede en markant stigning i resultatet i første kvartal 2025, hvilket resulterede i en 15,3 pct. stigning i aktiekursen på børsen i Hongkong.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 28. april 2025

Aktien hos den kinesiske vindmølleproducent Goldwind fløj i vejret på børsen i Hongkong mandag, efter at selskabet i årets første kvartal kunne notere sig en markant fremgang på bundlinjen

Det skriver branchemediet Recharge News.

Goldwind, som er Kinas største producent af vindmøller, løftede resultatet med 71 pct. til 568 mio. yuan – eller godt 512 mio. kr. – fra samme periode i 2024.

Driften steg til 9,5 mia. yuan, hvilket er en stigning på 35,7 pct. i forhold til året før. Fremgangen skyldes stigende salg af vindmøller og komponenter, lyder det fra Goldwind.

Ved udgangen af marts havde selskabet en ordrebeholdning på samlet 51 gigawatt, hvoraf 6,9 GW kom fra oversøiske markeder.

Aktien steg 15,3 pct. til 5,42 hongkongdollar mandag.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER