KORR: Havprojekt i USA igen i Trumps søgelys: Vil have vigtig tilladelse gennemgået

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 3. december 2025

(Rettet: Det fremgik fejlagtigt af tidligere telegram, at Copenhagen Infrastructure Partner er medejer af projektet, men den danske udvikler solgte sin halvdel til Avangrid i 2022)

T

rump-administrationen går videre med sine bestræbelser på at forhindre vindmølleparken New England 1, der er planlagt ud for Massachusetts’ kyst.

Det skriver Bloomberg News.

Vindmølleparken, der tidligere var kendt under navnet Park Citi Wind, udvikles af Iberdrolas datterselskab Avangrid.

Bureau of Ocean Energy Management (BOEM), som hører under det amerikanske indenrigsministerium, har ifølge et retsdokument bedt en føderal dommer om at sende en vigtig tilladelse til projektet tilbage til yderligere gennemgang, skriver Bloomberg News.

Det sker, efter at regeringen tilbage i september i et andet retsdokument signalerede sin intention om at genoverveje godkendelsen af projektet.

Allerede i forbindelse med sin indsættelse som præsident i januar gjorde Trump det klart, at han ønskede at få sat en stopper for opsætning af havmøller

Siden fulgte to standsningsordrer, der blandt andet ramte Ørsteds amerikanske projekt Revolution Wind, som ellers var 80 pct. færdiggjort. Siden er arbejdet på de to projekter dog blevet genoptaget.

Regeringen har også taget skridt til at tilbagekalde tilladelser til flere andre havvindmølleparker, som endnu ikke er påbegyndt, skriver Bloomberg.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER