Medicinalselskabet Lundbeck har indrullet og tildelt behandlingsgruppe til den sidste patient i fase 3-studiet Mascot med lægemiddelkandidaten Amlenetug.
Indrulningen og klargørelsen af studiet er dermed blevet færdiggjort før tid, oplyser selskabet i en meddelelse mandag formiddag.
Studiet, der allerede er sat i gang på tværs af Nordamerika, Europa, Asien og Australien, undersøger effekten af Amlenetug i den sjældne neurologiske sygdom multipel system atrofi (MSA).
– At fuldføre randomiseringen af et globalt fase 3-studie i MSA er en betydelig præstation på dette område, siger professor Günter Höglinger, der står i spidsen for studiet.
– At fremme udviklingen af en potentiel behandling af denne underbehandlede sygdom adresserer et kritisk uopfyldt behov for mennesker, der lever med MSA, fortsætter han.
Der er i dag ingen godkendte behandlinger af MSA på markedet, og Lundbeck ser derfor Amlenetug som en stor mulighed i selskabets pipeline.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER