Lundbeck må fortsat forsvare sig i bedragerisag i USA

Udgivet: 22. oktober 2024

Selv om Lundbeck helt tilbage i 2018 indgik et forlig på 336 mio. kr. med det amerikanske justitsministerium, fortsætter sagen med at forfølge det danske selskab i USA, skriver Børsen.

Sygekassen Humana indledte i sommeren 2022 et civilt søgsmål mod Lundbeck og kræver erstatning for store økonomiske tab, som sygekassen mener at have lidt på medicinalkoncernens påståede ulovligheder i forhold til prissætningen af lægemidlet Xenazine.

Humanas anklager tager udgangspunkt i, at Lundbeck i en periode donerede penge til patientorganisationen Caring Voice Coalition, der ifølge anklagerne via fonde finansierede nogle patienters betaling af egen lomme for Xenazine. Samtidig skal Lundbeck have udnyttet modellen til at hæve prisen på Xenazine og derved kostet Humana ekstra penge til den andel af medicinprisen, som sygekassen finansierede.

Lundbeck skriver til Børsen, at selskabet ikke udtaler sig om verserende retssager og som tidligere nævnt afviser påstandene i søgsmålet.

Link til originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/bedragerisag-forfolger-lundbeck-i-usa

.\˙ MarketWire

Del denne artikel