Mærsk: Asiatiske peers følger med det generelle marked op fredag

Asiatiske aktiebørser oplever generelt positive tendenser fredag, især japanske aktier stiger efter USA's løfte om at sænke toldsatser på japanske biler. Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport stiger også, herunder de tre største japanske rederier.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 8. august 2025

Det er generelt positive tendenser på de asiatiske aktiebørser fredag, og det gælder også for aktierne i Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport.

Særligt de japanske aktier klarer sig godt efter tegn på mindre handelsspændinger mellem USA og Japan. USA har bekræftet, at toldsatserne på japanske biler som lovet vil blive sænket, hvilket giver noget lettelse på markedet.

De tre største japanske rederier stiger fredag omkring 1,5 pct.

Mærsks B-aktie steg torsdag med 5,1 pct. til 13.805 kr. efter rederi- og logistikoncernens halvårsregnskab, der generelt var bedre end ventet og også bød på en opjustering af forventningerne til hele året.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling fredag:

Rederi Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo) +1,6
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) +1,5
Nippon Yusen KK (Tokyo) +1,5
HMM (Sydkorea) -1,1
Evergreen Marine (Taiwan) +1,5
Cosco Shipping (Hongkong) +0,5
Orient Overseas (Hongkong) +1,0

Kilde: Bloomberg News.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER