Matas nye topchef hedder Mette Uglebjerg

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 18. december 2025

Mette Uglebjerg skifter fra cirkler til striber og bliver ny koncernchef hos Matas. Det oplyser bestyrelsen i detailkæden i en børsmeddelelse torsdag eftermiddag.

På topposten afløser Mette Uglebjerg Gregers Wedell-Wedellsborg, som i midten af november skiftede Matas og Danmark ud med et job i topledelsen af den canadiske detailkæde Loblaw. Siden da har finansdirektør Per Johannesen Madsen været midlertidig administrerende direktør i Matas.

Matas oplyser om Mette Uglebjerg, at hun har over 30 års erfaring fra detailhandel og i øjeblikket er direktør og medlem af den øverste ledelse i Alimentation Couche-Tard, der er børsnoteret på Toronto Stock Exchange. Selskabet har flere end 17.000 butikker i Nordamerika, Europa og Asien og driver blandt andet detailkæden Circle K.

Mette Uglebjerg tiltræder stillingen 1. maj – indtil da fortsætter Per Johannesen Madsen som CEO.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER