Microsoft får hævet anbefaling: 99 pct. af analytikerkorpset er positivt stemt for aktien

Guggenheim hæver anbefalingen af Microsoft-aktien til "køb", kun én ud af 73 anbefalinger er ikke "køb". Optimisme omkring Microsofts position inden for AI.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 27. oktober 2025

Microsoft har mandag modtaget positivt analysenyt fra finanshuset Guggenheim, der har hævet sin anbefaling til “køb” fra “neutral”, hvilket efterlader blot en ud af 73 anbefalinger af aktien på andet end “køb”.

Det skriver Bloomberg News.

Blandt de 73 anbefalinger af Microsoft-aktien er det blot Hedgeye Risk Management der har en “neutral” anbefaling af aktien, mens de resterende næsten 99 pct. har “køb” som anbefaling.

Finanshusets opgradering symboliserer optimismen omkring Microsofts stærke position til at kapitalisere på AI.

– I en tid, hvor investorer kæmper for at skelne mellem AI-vindere og AI-tabere, er det klart for os, at Microsoft sammen med andre superskalere er en vinder, skriver analytiker hos Guggenheim John DiFucci.

Guggenheims opgradering kommer forud for, at Microsoft onsdag aflægger sit forskudte regnskab for første kvartal 2026, hvor investorerne blandt andet vil have fokus rettet på AI-relaterede væksttendenser.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER