EU-kommissionen tildeler fredag den første bøde nogensinde i henhold til loven om digitale tjenester til Elon Musks sociale medie X for ikke at leve op til EU’s standarder for moderering af indhold på platformen.
Bøden er fastsat efter et princip om proportionalitet og lander på 120 mio. euro, hvilket ifølge Bloomberg News er lavere end ventet.
For ifølge mediet havde Kommissionen overvejet at gå efter at ramme Musks “enorme forretningsimperium” og formue, som er 467 mia. dollar.
Donald Trump har de seneste måneder tordnet mod sagen med budskaber om, at EU ikke bør begrænse ytringsfriheden. Det er et budskab, den amerikanske vicepræsident i dag gentager:
– EU bør støtte ytringsfriheden og ikke angribe amerikanske virksomheder over skrald,” skriver JD Vance i et indlæg på X, inden bøden blev offentliggjort.
Kommissionen vurderer, at X’s blå flueben-symbol vildleder brugerne, at platformen modarbejder forskernes adgang til data og ikke har oprettet reklameregister på korrekt vis, lyder det i en meddelelse fredag.
X har nu 60 dage til at finde en løsning på blandt andet problemerne med moderation af indholdet og 90 dage til at implementere løsningerne.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER