Netcompany har vundet udbud om det nye Nemkonto-system

Netcompany har vundet kontrakten med Digitaliseringsstyrelsen om at udvikle og vedligeholde det nye Nemkonto-system i otte år. Netcompany vil bygge systemet fra bunden og benytte platformen Amplio.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 16. januar 2025

Digitaliseringsstyrelsen har valgt Netcompany til udvikling, drift, vedligeholdelse, support og videreudvikling af det nye Nemkonto-system.

Aftalen med Digitaliseringsstyrelsen om Nemkonto løber over otte år med mulighed for forlængelse, skriver Netcompany i en meddelelse torsdag morgen.

Netcompany skal bygge det nye Nemkonto-system fra bunden, hvor det danske it-selskab vil benytte sig af platformen Amplio.

– Med et trusselsbillede som løbende forandrer sig, er det altafgørende at vores komplekse finansielle infrastruktur tilsvarende forbliver robust, tidssvarende og fleksibel for videreudvikling, siger Thomas Koefoed, partner i Netcompany.

Han fremhæver også, at Netcompany med aftalen tager et afgørende skridt som leverandør af kritisk finansiel teknologi.

Det er anden gang på blot en uge, at Netcompany offentliggør en stor aftale på det finansielle område.

Senest har Netcompany indgået et langvarigt partnerskab med pensionsfællesskabet Forca om en gennemgribende digital transformation i pensionsbranchen.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER