Novo/Jyske: Skyder genvej til vækst fra 2026 og frem via opkøb

Novo Nordisk har øget sine vækstmuligheder ved at opkøbe tre fabrikker, hvilket øger optimismen om selskabets kapacitet og forbedrer udbuddet af diabetes- og vægttabsmedicin.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 16. december 2024

Med alle godkendelser af Novo Nordisks opkøb af tre fyldefabrikker på plads har medicinalkæmpen øget sine vækstmuligheder fremadrettet.

Det konstaterer Jyske Bank i en kommentar.

– Novo køber sig til en genvej til vækst fra 2026 og frem. Købet er blevet synonymt med Novo’s evne til at forbedre udbuddet, og derfor anser vi købet som positivt for aktien. Det giver markedet øget optimisme omkring kapaciteten for de kommende år, skriver Henrik Hallengreen Laustsen, senioranalytiker i Jyske Bank i en kommentar.

Med opkøbet, der er del af Novo Holdings aftale om køb af amerikanske Catalent for 117 mia. kr., afhjælper Novo nogle af de udfordringer, selskabet har haft med at følge med den voldsomme efterspørgsel efter selskabets diabetes- og vægttabsmedicin, Ozempic og Wegovy.

Selv betaler Novo omkring 83 mia. kr. for de tre fabrikker, som det ville have taget flere år at opføre og få godkendt på egen hånd.

– Købet betyder, at Novo Nordisk kan øge sin produktionskapacitet med de tre nye produktionsfaciliteter – primært fra 2026, da Novo skal overholde de nuværende kundekontrakter med Catalent. Novo er allerede kunde hos Catalents fabrikker, konstaterer Jyske Bank-analytikeren.

Købet vil have en lav encifret negativ effekt på driftsindtjeningen i 2024 og en midt encifret negativ effekt i 2025.

Hertil kommer øgede renteudgifter, da opkøbet hovedsageligt er gældsfinansieret. Som en konsekvens af købet forventer Novo ikke at igangsætte noget aktietilbagekøbsprogram i 2025.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER