Novo trykkes yderligere: Negativ analyse fra stort børshus spøger stadig

Novo Nordisk falder i Stoxx 600-indekset efter negativ analyse fra Morgan Stanley, der har skåret anbefaling til "undervægt" med kursmål på 300 kr. Novo handles nu 2,8 pct. lavere i 341,55 kr. ifølge Danske Bank.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 30. september 2025

Novo Nordisk er på hælene tirsdag og falder tredjemest i Stoxx 600-indekset efter at ugen blev indledt med en negativ analyse fra den amerikanske Morgan Stanley.

Mandag var det fremme, at storbanken har skåret sin sin anbefaling af Novo til “undervægt” fra “ligevægt” og reduceret sit kursmål for aktien til 300 kr. fra 380 kr.

– Det giver noget støj, når en af de globale banker siger sælg med et kursmål på 300 kr., når mange andre synes, at aktien handler alt for lavt i forvejen. Det presser stadig aktien, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

Novo ligger kort før middagstid 2,8 pct. lavere i 341,55 kr.

Morgan Stanley er sammen med Jefferies de eneste blandt 33 børshuse med negative anbefalinger af Novo ifølge en opgørelse fra Bloomberg.

Det gennemsnitlige kursmål blandt 30 banker, der har oplyst dette til Bloomberg, er knap 436 kr. Morgan Stanleys kursmål på 300 kr. er det laveste af alle, om end også Intron Health sigter efter kurs 300.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER