Nykredit forlænger igen tilbudsperioden for køb af Spar Nord

Nykredit har forlænget tilbudsperioden for aktionærer i Spar Nord til 3. april for at sikre godkendelse fra myndighederne, med overtagelse planlagt til 11. april.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 19. marts 2025

Nykredit har igen forlænget perioden, hvor aktionærer i Spar Nord frivilligt kan sælge deres aktier for 210 kr. til Nykredit

Perioden er nu forlænget til 3. april fra tidligere 20. marts.

Forlængelsen af tilbudsperioden sker for at give Nykredit tid til at få en godkendelse fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen. Godkendelsesprocessen forløber planmæssigt, oplyses det.

Nykredit forlængede også tilbudsperioden 18. februar.

Det endelige resultat af tilbuddet vil blive offentliggjort ved tilbudsperiodens udløb, og overtagelsen ventes nu 11. april fra tidligere 28. marts.

Nykredit ejer nu 32,79 pct. af aktierne i Spar Nord.

Opkøbstilbuddet blev offentliggjort 10. december, og den samlede pris ventes at løbe op i 24,7 mia. kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER