Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal

Walgreens Boots, ejeren af apotekskæderne Walgreens og Boots, oplever en positiv udvikling på børsen i New York efter bedre end forventede regnskabstal. Aktien stiger med 11,2 pct. før åbning.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 10. januar 2025

Amerikanske Walgreens Boots, som står bag apotekskæderne Walgreens i USA og Boots i Storbritannien, står til at få en glimrende dag på børsen i New York, efter at selskabet har leveret regnskab.

Det viser en bedre end ventet udvikling i det seneste kvartal, skriver Reuters.

De gode takter markerer en opmuntrende start på en større turnaround-plan, efter at apotekerkæden de seneste år har døjet med lavere tilskud til medicin og en faldende efterspørgsel på kædernes dagligvarer.

Derfor har det været planen, at der skulle hentes 1 mia. dollar ved at lukke en lang række butikker og tynde ud i organisationen.

Justeret for poster, som inkluderer butikslukninger og andre engangsomkostninger, formåede selskabet at skabe en indtjening på 51 cent pr. aktie i kvartalet, markant højere end analytikernes forventning på 38 cent ifølge estimater fra Bloomberg News.

Aktien, som i løbet af 2024 faldt mere end 60 pct., stiger fredag 11,2 pct. til 10,25 dollar i formarkedet.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER