Pandora/JPMorgan: Thailandsk told og høje priser på råvarer giver sænket anbefaling

Pandora oplever modgang fra højere priser på sølv og guld samt Trumps told på varer fra Thailand, hvilket får JPMorgan og Carnegie til at sænke kursmålene.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 8. april 2025

Pandora er ramt af modvind fra flere kanter, og det har fået finanshuset JPMorgan til at skrue ned for optimismen omkring aktiens udvikling.

Både kursmål og anbefaling får en på lampen – og finanshuset sænker anbefalingen til “neutral” fra “overvægt”. Og kursmålet er sat ned med mere end 28 pct. til 1000 kr. fra 1400 kr.

Pandora er i sidste år og i år blevet ramt af højere priser på sølv og guld, hvilket betøde, at smykkeselskabet sidste år satte priserne op med 6-7 pct. Og i år er der varslet et spareprogram, hvor selskabets udgifter gennemgås med en tættekam.

Onsdag aften i sidste uge smed den amerikanske præsident, Donald Trump, mere grus ind i Pandoras ellers velsmurte smykkemaskine, da han proklamerede told på varer fra Thailand på 36 pct. Og da lige under en tredjedel af Pandoras omsætning kommer fra USA, fik aktien en hård medfart torsdag, hvor aktiekursen drattede over 10 pct.

Pandoras produktion ligger i Thailand.

Pandoras har regnet på effekten af den nye told før eventuelle afhjælpende foranstaltninger, og den ventes at påvirke bundlinjen med med brutto 1,2 mia. kr. om året, hvor effekten i 2025 anslås at være omkring 700 mio. kr.

Også det svenske finanshus Carnegie har sænket sit kursmål for Pandora. Til 1570 kr. fra 1650 kr. Anbefalingen er uændret “køb”, fremgår det af Bloomberg News

Mandag var smykkeaktien en af de få aktier i eliteindekset, C25, der klarede frisag. Aktien steg 3,5 pct. til 904 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER