Pandora/Nordea: Sænker kursmål til 800 kr. fra 1100 kr.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 8. januar 2026

Pandora har fået skåret sit kursmål til 800 kr. fra 1100 kr. af Nordea.

I samme ombæring fastholder Nordea sin anbefaling “køb”, fremgår det af data fra Bloomberg News.

Det nye kursmål indikerer fortsat et positivt potentiale for aktien i Pandora, der på det seneste har været under pres fra særligt sølvprisernes himmelflugt.

Kursmålet på 800 kr. indikerer et potentiale på 20,9 pct. i forhold til onsdagens lukkeniveau på 662 kr.

I 2025 faldt Pandora-aktien med samlet 45,3 pct., hvilket gjorde aktien til den aktie i det danske eliteindeks, C25, med det næststørste kursfald.

Nedturen er fortsat for Pandora i 2026, hvor aktien samlet er sendt ned med 6,4 pct.

Torsdag fortsætter sølvprisen dog onsdagens nedtur og dykker torsdag morgen med 3,2 pct. til 75,63 dollar per troy ounce.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER