Pandora/SEB: Snitter kursmålet med 100 kr. – NY

SEB sænker Pandora's kursmål til 1400 kr. fra 1500 kr. med købsanbefaling, påvirket af Trumps toldkrig og usikkerhed om produktionen i Thailand.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 14. april 2025

Pandora får sænket sit kursmål til 1400 kr. fra 1500 kr. hos SEB, der gentager anbefalingen “køb”. Det viser data fra Bloomberg.

Det sænkede kursmål indikerer et potentiale på 50 pct. sammenlignet med lukkekursen fredag, hvor Pandora faldt 1,8 pct. til 932,20 kr.

Siden årsskiftet har Pandora-aktien givet et negativt afkast på næsten 28 pct.

Smykkekoncernen stod også umiddelbart til at blive hårdt ramt af den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig.

– Told har været hovedtemaet for Pandora, og selskabet er yderligere påvirket af den store usikkerhed om produktionen i Thailand, skriver SEB i et notat.

Oprindeligt indførte Trump således 36 pct. told på varer fra Thailand, hvor Pandora har sin produktion. Siden er tolden blevet udsat 90 dage og erstattet af en basistold på 10 pct.

I USA risikerer toldindgrebet at lægge en dæmper på forbruget, konstaterer SEB, der anser målet for EBIT-marginen i 2026 på 26-27 pct. for at være mere anstrengt (stretched).

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER