Sølv fortsætter sit ridt onsdag morgen, hvor prisen er kravlet over 90 dollar for første gang.
Det følger en stigning på 3,1 pct. fra tirsdag eftermiddag, og kort før klokken 7 koster en troy ounce sølv 91,04 dollar.
Sølv er kommet flyvende ind i 2026, hvor der bygges oven på de dramatiske stigninger i 2025. Onsdag er det blandt andet bekymringer om udsigten til en strafferetlig tiltale mod Federal Reserve-formand Jerome Powell, der får handlerne til at søge i sikker havn i ædle metaller.
Også geopolitiske panderynker relateret til USA’s indgreb i Venezuela og ønske om at overtage Grønland samt de voldsomme protester i Iran giver ekstra støtte til sølvprisen, skriver Bloomberg News.
– Opsvinget har masser af plads til at fortsætte i år med priser, der potentielt kan nå op på 150 dollar pr. troy ounce ved årets udgang, siger Hao Hong, investeringschef hos Lotus Asset Management, ifølge Bloomberg News.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER