Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld

Sydkorea inspicerer alle Boeing B737-800-fly efter fatal ulykke. Jeju Air-fly havde problemer med landingshjulet, presser aktier i Jeju Air og Boeing.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 30. december 2024

Sydkorea vil inspicere samtlige af landets Boeing B737-800-fly, efter at et fly søndag forulykkede med 179 dødsfald til følge.

Det skriver Financial Times.

Den midlertidige præsident i Sydkorea, Choi Sang-mok, har beordret sikkerhedsundersøgelser af samtlige af flyene, mens efterforskere forsøger at opklare, hvad der førte til ulykken.

Flyet, der var drevet af luftfartsselskabet Jeju Air, formåede søndag ikke at bringe landingshjulet i position forud for flyets landing, hvilket førte til, at flyet gled langs landingsbanen, inden det ramte en mur for enden og brød ud i flammer.

Kun to af flyets i alt 181 passagerer overlevede.

– Vi arbejder på først at gennemføre en særlig sikkerhedsundersøgelse af B737-800 Boeing-flyet i drift, siger en repræsentant for det sydkoreanske transportministerium ifølge Financial Times.

Mandag konstaterede endnu et B737-800-fly fløjet af Jeju Air udfordringer med landingshjulet, hvilket fik flyet til at flyve tilbage til sin startdestination. En senere undersøgelse har vist, at landingshjulet fungerede uden problemer, fortæller Jeju Air ifølge avisen.

Ulykken lagde mandag pres på aktien i Jeju Air, der faldt 8,7 pct. til 7500 won. Det er det laveste niveau nogensinde for aktien, der i en periode var nede med 16 pct.

Boeing går ligeledes en negativ dag i møde mandag, hvor aktien falder 2,2 pct. i det amerikanske formarked.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER