De tyrkiske aktier er i skammekrogen mandag, efter at inflationstal fra Tyrkiet har vist et knapt så stort fald i oktober som ventet af økonomerne.
Den tyrkiske inflation er fortsat skyhøj, men faldt i årets tiende måned til 48,6 pct. fra 49,4 pct. måneden før, viser data mandag.
Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet et fald til 48,3 pct.
Kerneinflationen faldt dog helt som ventet til 47,8 pct. i oktober fra 49,1 pct. i september.
Det toneangivende BIST 100-indeks i Istanbul falder mandag eftermiddag med 2,3 pct. efter offentliggørelsen.
Ifølge amerikanske Citigroup kan utilstrækkelig finanspolitisk støtte i Tyrkiet få centralbanken i landet til enten at holde fast i en stram pengepolitik “længere end nødvendigt” eller “øge forventningerne til for tidlige lempelser,” når en lempelsescyklus påbegyndes, refererer Bloomberg News.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER