Tyskland: Fabriksordrer viser skuffende dyk i januar

Tyske fabriksordrer faldt med 7,0 pct. i januar ifølge Bundesbank, værre end forventet. I december steg ordrene med 5,9 pct. månedsvis.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 7. marts 2025

De tyske fabriksordrer faldt i januar med 7,0 pct. på månedsbasis ifølge sæsonkorrigerede tal fra den tyske centralbank, Bundesbank. Dermed udviklede ordreindgangen sig dårligere end ventet.

Økonomerne havde forudset et fald på 2,5 pct. ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Sammenlignet med samme måned året før, korrigeret for antallet af arbejdsdage i måneden, var der tale om et fald på 2,6 pct. mod en forventning om en stigning på samme størrelse.

I december steg fabriksordrerne med 5,9 pct. på månedsbasis og faldt med 6,9 pct. på årsbasis, viser reviderede tal.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER