USA: New York-tillidsindeks overrasker med stor fremgang

Erhvervstilliden i New York steg markant i oktober ifølge Empire State Manufacturing-indekset, overraskende økonomerne med en værdi på 10,7. Empire Manufacturing dækker producenter i New York-regionen og udviklede sig bedre end forventet.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 15. oktober 2025

Erhvervstilliden i staten New York, målt ved Empire State Manufacturing-indekset, steg markant i oktober til 10,7 fra negative 8,7 måneden før. Dermed udviklede tillidsindekset sig en del bedre end forudset.

Der var ifølge Bloomberg News ventet et indeks på negative 1,8 blandt økonomerne.

Empire Manufacturing er et månedligt indeks, der dækker over en rundspørge blandt producenter i New York-regionen. Deltagerne er udvalgt bredt geografisk i staten og bredt blandt mange industrier og forholder sig både til den nuværende og forventede situation.

Indekset nåede i april 2020 bunden i minus 78,2, mens det toppede i 43,0 i juli 2021.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER