Vestas får kæmpe ordre i Brasilien

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 17. december 2025

Vestas har sikret sig sin første større ordre på det brasilianske marked siden 2023 med en stor en på 828 MW til Dom Inocêncio-vindmølleparken.

Kunden, Casa dos Ventos, har lagt en ordre for 184 V150-4,5 MW-vindmøller, skriver Vestas Latinamerika i en pressemeddelelse natten til onsdag.

Byggeriet forventes at begynde i 2026, med den endelige idriftsættelse planlagt til 2028. Ordren omfatter også en 25-årig AOM 5000-serviceaftale.

Projektet repræsenterer en samlet investering på over 5 mia. brasilianske real svarende til 5,8 mia. kr.

– Denne meddelelse markerer det første større skridt på Brasiliens vindmarked siden 2023 og signalerer tilbagevenden af store investeringer og Casa dos Ventos’ tillid til banebrydende teknologier til at understøtte deres ekspansionsportefølje, skriver Vestas i meddelelsen.

Dom Inocêncio-vindmølleparken er beliggende i den syd-centrale region Piauí – en stat, der er anerkendt for sine stærke vindressourcer og et af Brasiliens hurtigst voksende knudepunkter for vedvarende energi.

Casa dos Ventos har lagt flere ordrer hos Vestas heriblandt en samlet set 1,3 GW stor en af slagsen i marts 2023.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER