Vestas stryger til tops efter kursmål er banket op af Kepler – NY

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 10. december 2025

Vindmølleselskabet Vestas stryger op i et overvejende grønt C25-indeks onsdag, efter at selskabet får sat sin anbefaling op til “køb” fra “reducer” af finanshuset Kepler Cheuvreux.

Vestas ligger sig i toppen af eliteindekset med 5,1 pct. til 168,60 kr.

Finanshuset banker i samme runde kursmålet op til 200 kr. mod før 100 kr.

– Vi mener nu, at udviklingen inden for landbaserede aktiviteter, prissætning og ordrebogen overstiger de tidligere forventninger, skriver Kepler.

Dermed går finanshuset med strømmen, da over halvdelen af de analytikere, som ifølge Bloomberg følger aktien, har en købsanbefaling.

Vestas faldt 0,4 pct. tirsdag til 160,50 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER