Walmart skuffer markedet med lave forventninger

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 19. februar 2026

Detailkæmpen Walmart har lagt forsigtigt ud med sine forventninger til 2026, og det skuffer både analytikere og investorer.

Det viser selskabets årsregnskab for 2025, som lander før børsåbning i USA, skriver Bloomberg News.

Walmart venter en indtjening per aktie mellem 2,75 og 2,85 dollar og misser dermed konsensus, som ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News lød på 2,97 dollar per aktie.

Topchefen for den amerikanske kæde, John Furner, peger på, at handelssituationen og arbejdsmarkedet er blevet mere uforudsigelige, og derfor træder supermarkedskæden varsomt.

– Vi mener, det er klogt at være noget forsigtige med vores udsigter på nuværende tidspunkt, som vi har været det hidtil, siger han til Bloomberg News i et interview kort efter regnskabet.

Ifølge mediet har den amerikanske gigant det med at sætte forventningerne lavere i begyndelsen af året for så senere hen at opjustere dem. Den betragtning trøster dog ikke handlerne, som sender Walmart ned med 3,1 pct. i formarkedet i USA.

Omsætningen for fjerde kvartal steg i konstant valuta med 4,9 pct. til 189,3 mia. dollar sammenlignet med samme kvartal sidste år. Driftsindtjening hoppede et godt stykke op med 10,5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år til 8,6 mia. dollar.

For hele året landede detailgiganten omsætningen en smule bedre end ventet, hvor blandt andet salget i nethandlen overraskede positivt ved at stige 27 pct. mod estimeret 19,8 pct.

Generelt bliver Walmarts resultater brugt som et pejlemærke for forbrugerstemningen på grund af selskabets enorme størrelse. Det ser ud til, at forbrugernes vaner har holdt ved gennem fjerde kvartal, og topchefen ser, at første kvartal i 2026 vil blive af mere “normaliseret” karakter.

Han tilføjer samtidig, at man tror, at inflationsstigningerne, der er drevet af præsidenten Donald Trumps toldsatser, har nået sit højeste eller er tæt på sit højeste niveau.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER