Zealand/Nordnet: Yderligere datakrav kan trykke kursen

Zealand Pharma-aktien kan falde fredag efter FDA's anmodning om yderligere data om Glepaglutid, men presset kan være aftaget efter torsdagens fald. Fedme er primær kursdriver.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 20. december 2024

Zealand Pharma-aktien kan komme under pres fredag efter torsdagens meddelelse om, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, vil have lidt yderligere informationer og dokumentation om Glepaglutid til behandling af korttarmssyndrom.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, der dog også henviser til at noget af presset kan være taget af efter torsdagens dyk på 5,7 pct. til 756,50 kr.

En anden grund til at en negativ kursreaktion vil blive “afmålt”, er ifølge Per Hansen, at fedme er den primære kursdriver, og at det meste af Zealand Pharmas knap 54 mia. kr. store markedsværdi udgøres af forventninger til biotekselskabets fedmepipeline.

Dermed er der sket meget over de seneste tre år, da Glepaglutid dengang var det middel, som investorerne i Zealand Pharma tillagde størst værd, skriver Per Hansen.

– Nye krav til data/dokumentation kræver tid og omkostninger og bliver sjældent belønnet hos investorerne, skriver investeringsøkonomen, der ser det sandsynligt, at processen med at få produktet til markedet kan blive udskudt med 6-12 måneder eller måske mere.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER