Eurozonen: Aktivitetsindeks trækkes op af overraskende fremgang i særligt servicesektoren

PMI-barometeret for euroområdet steg i oktober ifølge den foreløbige opgørelse, med en samlet indeksværdi på 52,2, hvilket indikerer forventet fremgang i sektoren.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 24. oktober 2025

PMI-barometeret over indkøbschefernes syn på aktiviteten i euroområdet steg i oktober.

Det fremgår af den foreløbige opgørelse fredag.

Det samlede PMI for eurozonen landede således på 52,2 mod 51,2 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 51,1 blandt økonomerne.

Underindekset for industrisektoren steg til 50,0 fra 49,8 i september, mens økonomerne havde ventet et fastholdt niveau.

For servicesektoren steg PMI’en til 52,6 fra 51,3 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet et fald til 51,2.

Et indeks over 50 indikerer, at flertallet forventer fremgang, mens en aflæsning under 50 indikerer tilbagegang for sektoren.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER