Bet On Finance er en dansk service, der præsenterer en helt ny tilgang til aktiemarkedet. Her er det hverken muligt at købe eller sælge aktier eller værdipapirer – til gengæld er det muligt simpelthen at bette på, hvilke aktier, der ender i toppen eller bunden af indekset den pågældende dag. Bet On Finance kalder det selv ”hestevæddeløb” for aktier, og de understreger, at ideen er helt unik.
Bag Bet On Finance står stifter og CEO, Jeff Saul, der blandt andet har en fortid som global aktiechef i Saxo Bank og også har været administrerende direktør for Euroinvestor. Med i gruppen af investorer er blandt andet også Danmarks måske mest respekterede daytrader, nemlig Flemming Kozok. Det er derfor nogle ”tunge drenge”, der står bag den nye satsning, der også er godkendt af de danske spillemyndigheder, fordi det netop er et spil.
Når man logger ind hos Bet On Finance bliver man mødt af en oversigt over igangværende spil, ens resultat samt en top 3 over de meste spillede aktier. Farverne er holdt i blåt og grønt, og designet er moderne, men desværre ikke helt så stramt og overskueligt, som man kunne ønske sig af en helt ny platform. Det tager en halv times tid at føle sig helt hjemme på siden, men så er man også klar til at spille.
I hvert marked deltager 30 udvalgte aktier i ”væddeløbet”. Her kan man spille på, hvilke aktier man håber på bliver dagens absolutte vinder- eller taber-aktie. Hvis man ikke er helt så sikker, kan man i stedet satse på, om en pågældende aktie ender i top3 eller bund3. På den måde kan man tilnærmelses sige, at man både kan ”gå lang” eller ”gå kort” i markedet – nøjagtigt ligesom inden for spread betting.
Men her hører sammenligningen også op. Hos Bet On Finance er der nemlig odds tilknyttet hver satsning, og der er tale om et puljespil. Det betyder, at man spiller mod de øvrige spillere, og altså ikke imod ”huset”. Det indebærer samtidig, at odds aldrig er faste, for de ændrer sig løbende i forhold til, hvor meget, der spilles på den pågældende aktie. Typisk vil det derfor være sådan, at odds falder hurtigt, hvis mange mennesker regner med, at noget bestemt indtræffer – for eksempel i timerne før en virksomhed afleverer et regnskab, som mange har store forhåbninger til.
Metoden er helt logisk, men det er også lidt ærgeligt, at man sjældent kan beregne sin gevinst, når man lægger et bet. Til gengæld kan der være en god sport i at lede efter ”de oversete” aktier, der måske kan sætte en sprint ind, som kun få havde regnet med. Her vil man blive præmieret med gode odds. Samtidig har platformen den store fordel, at man kan satse helt ned til 10 kroner på en vinder eller taber-aktie. Det giver mulighed for, at alle kan være med i aktiespillet. Spillet åbner også op for, at man kan spille på en aktie, som er kommet med en nyhed før markedet åbner, der ventes at medføre et stort kursudsving i den ene eller anden retning. Herved kan man være heldig at tjene penge, især i regnskabssæsonen, hvilket typisk ikke er muligt på det rigtige aktiemarked, fordi aktien vil reagerer lige fra markedsåbningen – det betyder, at man ofte ikke kan nå med på vognen, før nyheden er indregnet i kursen. Som regel kan man, ifølge stifteren Jeff Saul, nå med på et attraktivt odds i Heldagsspillet. Dette er dog ikke blevet testet i praksis i forbindelse med denne anmeldelse.
Da denne anmeldelse blev skrevet tilbød Bet On Finance spil på 30 udvalgte aktier i Danmark, og 30 udvalgte aktier i USA. På længere sigt har Bet On Finance planer om at udvide til flere lande og med flere markeder, men allerede nu finder man de mest populære papirer som for eksempel Novo Nordisk, Vestas og Coloplast, Amazon, Apple, Facebook osv.
Selvom der ikke er tale om egentlig aktiehandel, så tilbyder Bet On Finance alligevel adgang til grafer. Det sker ved, at brugerne nemt kan klikke sig frem til Euroinvestor, hvor det er muligt at lave de mest gængse tekniske analyser, før man placerer sit bet. Her kan man også læse grundlæggende facts og nyheder om selskaberne.
Bet On Finance er ingen handelsplatform, og der er ikke tale om aktiehandel. Alligevel kan platformen levere god underholdning til folk, der vil snuse til, hvordan aktiemarkedet udvikler sig, og som måske ikke har tid og overskud til at læse regnskaber eller sætte sig ind i teknisk analyse. Det kan ske aftenen før markederne åbner, eller også midt på dagen i live-markedet (indtil kl. 13:00 på danske aktier), hvor man lynhurtigt kan gå ind og bette, hvis man fornemmer, at en god eller dårlig udvikling er under opsejling for en bestemt aktie. I den mest grundlæggende form leder Bet On Finance tanken hen på handel med binære optioner, men under handel med binære optioner er der ingen odds, og hos mange handelsplatforme står det mulige tab og den mulige gevinst ikke i et sundt forhold til hinanden. Det betyder, at Bet On Finance ofte er et bedre alternativ til handel med binære optioner.
Når man tipper seriøst på fodboldresultater, vil man stille og roligt lærer mere og mere om fodbold. På samme måde åbner Bet On Finance op for, at mange flere vil begynde at interessere sig for aktiemarkedet. Man vil automatisk begynde at følge med i både selskabernes økonomier, såvel som national og global økonomi, og det er en udvikling, som vi hos daytrader.dk kun kan byde velkommen.
Bet On Finance er alt i alt en spændende og mere simpel måde at se på aktieverdenen, og den leverer et oplagt og solidt alternativ til for eksempel sportsbetting eller binære optioner. Platformen skal også have ros for en chat-support, der svarer hurtigt i de timer, hvor markedet er åbent for betting.
>>>>>>>>>>>>>>> Prøv Bet On Finance her
————————————————–
Daytrader.dk modtager kommission og/eller betaling for annoncering fra Bet On Finance og andre af de handelsplatforme, der er omtalt her på siden. Daytrader.dk tilstræber dog 100% objektivitet i lighed med, hvad man genfinder hos andre typer professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering er med til at sikre, at vi også fremover kan levere de bedste guides og det bedste indhold om daytrading.