Bitcoin sætter atter ny rekord

Udgivet: 26. oktober 2021

Bitcoin fortsætter med at bryde nye rekordniveauer og i sidste uge nåede kryptovalutaen et stykke over 66.000 USD. Dette var ca. 2.000 USD højere end den hidtidige rekord, som blev sat i midten af ​​april tidligere i år. Men hvor højt kan kursen på bitcoin mon nå i sidste ende? En gruppe eksperter ser nærmest uanede høje niveauer.

Dagen forinden bitcoin tordnede op til det nye rekordhøje niveau, blev den første bitcoin ETF (børshandlet fond) lanceret af Proshares efter tilladelse fra de amerikanske finansmyndigheder. Lanceringen af den første bitcoin ETF menes at have givet Bitcoin den ekstra styrke, den behøvede for at bryde igennem den tidligere modstand og efterfølgende nå op på næsten 67.000 USD. Siden faldt kursen tilbage igen til ca. 60.000 USD mens den i skrivende stund ligger på omkring 62.000 USD.

handelsplatformen Markets kan man nemt og sikkert handle bitcoins og anden kryptovaluta i form af finansielle kontrakter. Markets.com tilbyder en af markedets laveste omkostninger for handel med bitcoin uden gearing.

Enorme kurstargets for kursen på bitcoin

Et panel bestående af 50 Bitcoin- og kryptovalutaeksperter blev for nylig sammensat af hjemmesiden Finder.com, som skriver om personlig økonomi mv. Alle deltagerne blev spurgt om deres holdning til kurstarget på Bitcoin ved udgangen af ​​2021, og her var gennemsnitskursen lidt over 71.000 USD mens kursen inden da i gennemsnit forventes at ramme ca. 80.000 USD. Med andre ord, hvis man vælger at tro på disse estimater, er der fortsat stigningspotentiale for bitcoin resten af året.

Mange investorer, som vælger at købe Bitcoin, planlægger dog at beholde deres investering i længere tid, og så kan det være interessant at se på en lidt længere tidshorisont. Samme gruppe af eksperter er endnu mere bullish på lang sigt, idet de (i gennemsnit) ser et kurstarget på 250.000 USD i 2025 og hele 5 millioner USD i 2030. Man må formodentlig antage, at de pågældende eksperter har et vist bias i forhold til kursen på bitcoin, hvilket man lige skal holde sig for øje.

Daniel Polotsky, grundlægger af Bitcoin ATM-netværket, mener, at Bitcoin bliver det nye guld blandt sikre aktiver.

“Efterhånden som Bitcoin fortsætter med at modnes og stige i værdi, anvendelighed, alder og selvtillid, vil den opføre sig mindre som en vækstaktie og mere som et guldlignende aktiv rent værdimæssigt”, sagde Daniel Polotsky, paneldeltager og grundlægger af Bitcoin ATM-netværket CoinFlip, som tror at Bitcoin vil ende i niveauet 80.000 USD mod slutningen af 2021.

Han fortsætter:

“Til sidst vil Bitcoin støde guld af tronen som kongen af ​​sikre aktiver, og forhåbentlig vil dette tronskifte finde sted i slutningen af ​​årtiet.”

Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her

Bitcoin – det digitale guld?

På daytrader.dk har vi tidligere skrevet om kurstargets på omkring 55.000-100.000 USD for Bitcoin i 2021. Dengang artiklen blev skrevet, var kursen ca. 8.000 USD mens den i skrivende stund er ca. 62.000 USD.

Antagelsen er baseret på en model kaldet “Stock to flow”. Det går ud på at måle, hvor meget af et bestemt materiale, der produceres hvert år (= flow). Dette sættes så i forhold til det samlede udbud (lager). Forholdet mellem de to værdier er angivet som “SF”, og denne værdi viser, hvor sjældent materialet er.

Efter halveringen i 2020 har Bitcoin en SF-værdi, der er tæt på guld. Og da endnu en Bitcoin halvering forventes i 2024, vil SF-værdien komme endnu tættere på og i sidste ende sandsynligvis blive endnu højere end guld.

Derfor vælger mange at kalde Bitcoin “det digitale guld”.

Hvis man vælger at antage, at denne model har ret, kan man på sigt se kurstargets på 400.000 til 1.000.000 USD for en Bitcoin. Dette lyder måske voldsomt, men man må bare sige, at kryptovalutaen allerede gentagne gange har overrasket ved at bryde nye rekorder.

Du kan læse artiklen i sin helhed her. I artiklen beskriver vi også modargumenterne for en fortsat stigning i Bitcoin, som naturligvis også er vigtige at være opmærksom på i forbindelse med en investereringsovervejelse.

Det bliver lettere for investorerne at eksponere sig mod bitcoin

Den 19. oktober i år, dagen før Bitcoin steg til det nye rekordhøje niveau, blev den første Bitcoin ETF lanceret af Proshares i USA med relativ høj omsætning. Den børshandlede fond betyder, at investorer nu kan blive eksponeret mod bitcoin, uden at skulle købe egentlige bitcoins igennem en (typisk ureguleret) kryptovaluta-børs. ETF’en følger Bitcoin-prisen gennem futureskontrakter handlet på CME (Chicago Mercantile Exchange).

Michael Sapir, administrerende direktør for Proshares, har sagt, at ETF’en er for dem, der ønsker at eje bitcoin, men som ikke ønsker at gå igennem alt besværet med at åbne en konto på en kryptovalutabørs eller er bekymret for, at disse børser er uregulerede og underlagt sikkerhedsrisici.

Det forventes også, at tre andre Bitcoin ETF’er vil blive lanceret i de kommende måneder ligesom omkring 40 andre kryptobaserede ETF´er har ansøgt om tilladelse hos de amerikanske børsmyndigheder. I takt med at disse fonde bliver lanceret, kan det sagtens fungere som ekstra brændstof på bålet for Bitcoin-kursen.

Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her

Teknisk analyse: Golden cross

Hvis man ser på en simpel teknisk analyse af Bitcoins kursudvikling, kan man se, at Bitcoin omkring den 15. september i år dannede et såkaldt Golden cross.

Et Golden cross opstår, når det glidende gennemsnit målt på 50 perioder (dage) stiger og krydser det glidende gennemsnit målt på 200 dage. I mange tilfælde kan dette være et tegn på, at en vis stigning kan være nært forestående. Det skal dog understreges, at et Golden cross signal på ingen måde er magisk, og at det helst skal kombineres med andre tekniske signaler og fundamental information, hvis succesraten skal være høj.

Sidst samme signal blev dannet i bitcoin på dagsbasis var omkring den 22. maj 2020. Dengang var kursen ca. 9.000 USD og det kommende år fik kryptovalutaen en kursudvikling på ca. 600 %. Klik på billedet for at forstørre.

Hvis du er interesseret i at handle med Bitcoin, anbefaler vi handelsplatformen Markets.com. Denne online broker har dansk mæglerlicens, er reguleret af europæisk finanslovgivning og er dermed en sikker platform at handle på. Handelsomkostningerne ved handel med bitcoin uden gearing er tilmed relativt lave sammenlignet med andre udbydere på markedet. Du kan eventuelt læse mere om platformen i vores grundige analyse her.

Læs mere om bitcoin her.

Del denne artikel