Forstå fibonacci-trading på 20 minutter

Udgivet: 17. juni 2019

På daytrader.dk har vi længe bragt analyser af aktiemarkedet tolket af den amerikanske trader Larry Pesavento. Larry har handlet aktier i en menneskealder og benytter sig af teknisk analyse og såkaldte fibonacci-mønstre kombineret med blandt andet gartley-mønstre. I nedenstående video fortæller Larry Pesavento på 20-30 minutter, hvordan han tænker. Det er en god video, hvis du vil forstå den type signaler.

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app

Danske Tom Hougaard anser Larry Pesavento som en af sine lærermestre, og det er også årsagen til, at Larry Pesavento blandt andet har optrådt i Millionærklubben på Radio24/7 i Danmark. Larry har en MBA in finance og var fra 1976-1981 manager for råvarehandel i den store amerikanske investeringsbank Drexel Burnham Lambert i Californien. Siden blev han medlem af Chicago Mercantile Exchange, og har håndteret investeringer for flere amerikanske virksomheder. Larry Pesavento har skrevet over 10 bøger om trading, og har desuden en af verdens største private samlinger om teknisk trading. I dag arbejder Larry Pesavento som trader og underviser i teknisk analyse.

Larry sværger til såkaldte Gartley Patters, og har særlig fokus på råvarer, indekser og aktier under NASDAQ. Daytrader.dk samarbejder med Larry Pesavento, og her på siden kan du ofte finde nogle af hans mest interessante analyser.

image_pdfimage_print
Del denne artikel