Frygter for fald? Køb Barrick Gold Corp

Udgivet: 17. marts 2016

Af Peter Arendt, professionel trader

En læser har spurgt til guldmine selskabet Barrick Gold Corp (ABX). Det er en interessant aktie da guld jo er et alternativ til aktier – sikker havn – når det hele går af H til. Da jeg fortsat forventer et større fald i aktier her i starten af 2016, kunne et køb af denne aktie være en mulighed for at risikosprede i aktieporteføljen. Nedenfor fremgår min analyse af selskabet og min anbefaling til handelsstrategi.

Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her

Bemærk: jeg ejer ikke selv aktier i Barrick Gold Corp ved analysens udarbejdelse og offentliggørelse.

Handelsstrategi

Aktuel kurs er 19,94 $. Køb aktien nu eller afvent brud over 23,80 $. Langsigtet mål for købet ligger i 40 $. Køber du aktien anbefaler jeg, at du lægger salgs og tabsstop ind ved brud under 15 eller 10 $ – alt afhængig af din risikovillighed.

Barrick Gold Corp (ABX)) på en ugegraf
Barrick Gold Corp (ABX)) på en ugegraf

I en periode hvor stemningen har været positiv for aktier generelt, har pilen derimod været ned for guldmine selskabet Barrick Gold Corp.

Men i takt med at risikovilligheden blandt aktiehandlende er aftagende, har en aktie som Barrick Gold Corp, der er forbundet med guld fundet styrke.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

Selvom aktien efter knap 2 måneders konstant optur virker noget overkøbt, så kunne aktien være et alternativ til de mere almindelige aktier, hvis nu en ny generel aktiekrise sætter ind.

Grundet de usikre forhold på finansmarkedet og risikoen for at al verdens centralbanker er ved at gå i selvsving, med langsigtede økonomiske konsekvenser til følge, anbefaler jeg, at du kun følger mine anbefalinger på aktier, hvis du har mulighed for at følge udviklingen på aktiemarkedet tæt og mulighed for at følge mine tabstops. Dermed kan du komme ud i tide hvis et nyt krak opstår.
Grundet de usikre forhold på finansmarkedet og risikoen for at al verdens centralbanker er ved at gå i selvsving, med langsigtede økonomiske konsekvenser til følge, anbefaler jeg, at du kun følger mine anbefalinger på aktier, hvis du har mulighed for at følge udviklingen på aktiemarkedet tæt og mulighed for at følge mine tabstops. Dermed kan du komme ud i tide hvis et nyt krak opstår.

Barrick Gold Corp ramte et lavpunkt i knap 8 $ tilbage i september måned. Herefter gik aktien i decideret op-trend da psykologisk modstand ved cirka 10 $ blev brudt nedefra og op. Denne op-trend er i høj grad intakt i dag, hvor aktien handles til 20 $.

Ved brud op over modstand i 23,80 $ bekræftes op-trenden for alvor. I givet fald vil der fremkomme en større bundformation med mål i 40 $.

I nedadgående retning er der i første omgang støtte til aktien ved 15 $. Et brud her under vil være et svaghedstegn og vil derfor frembringe et lille salssignal. Herefter vil et brud under 10 $ udgøre et endnu større svaghedstegn og dermed et endnu større salgssignal.

Køber du derfor aktien nu, eller på brud over 23,80 $, anbefaler jeg derfor, at du lægger salgs og tabsstop ind, ved brud tilbage under enten 15 eller 10 $.

Kraftig optrend i de tekniske indikatorer

De tekniske indikatorer taler for en kraftig op-trend. Selvom både RSI og MACD ligger højt placeret er det ikke i sig selv et tegn til at aktien nu skal falde. Det signalerer blot at aktien er i kraftig op-trend. Derudover er det 20 dages glidende gennemsnit brudt op over det 50 dages glidende gennemsnit. Dette har frembragt et såkaldt ”Golden Cross” hvilket er et købssignal.

Konklusion

Barrick Gold Corp kan være en alternativ aktieinvestering i en krisetid. Bryder aktien over 23,80 $ har aktien langsigtet mål oppe i 40 $.

arendt-mini

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer flere daglige, professionelle analyser af aktier, forex og afgrødepriser på sin side: www.minagro.dk

Del denne artikel