Genmab har potentiale til ny optur

Udgivet: 24. august 2016

Af Peter Arendt, professionel trader

Genmab-aktien har før gjort det, og det har Vestas også: Brudt en flad modstandslinje for efterfølgende at springe i vejret med markant styrke. Nu er der mulighed for at Genmab skal bryde en flad modstandslinje igen. Der er således små tegn på, at aktien endnu en gang er på vej op for at teste all time high i godt 1.300 kroner. De tekniske indikatorer går godt nok lidt i mod køb, som det ser ud nu. Men hvis Genmab skulle lave new highs, fremkommer der et teknisk fortsættelsesmønster – en stigende triangel med et godt opadgående potentiale, som ikke kan ignoreres.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

Se min handelsstrategi og analyse af Genmab nedenfor.

Handelsstrategi

Aktuel kurs er 1.134 kroner. Afvent handel lige nu grundet konsolidering. Køb kraftigt ind ved brud over 1.300 kroner med target i 1.500 og stop i cirka 1.125. Brud under 970 kroner vil derimod frembringe en mulighed for at shorte.

Genmab på en ugegraf
Genmab på en ugegraf

Teknisk analyse

Efter en ret stabil kursudvikling frem til 2015, har der siden indgangen til 2016 været tale om en markant forøgelse af kursvolatiliteten på Genmab aktien. Aktien er som udgangspunkt i op-trend, men som det også fremgår af prisgrafen nedenfor, så har aktien på det seneste været i tvivl om retning, hvilket har udviklet sig til et indsnævrende kursinterval. Intervallet består af to stigende bunde – den seneste bund skabt i sidste uge – og af en næsten flad modstandslinje der går oppe ved gamle toppe omkring 1.300 kroner.

Dette interval kaldes teknisk set for en stigende triangel og er under normale omstændigheder et tegn til at opturen skal fortsætte. Det vil sige, at den flade modstandslinje før eller siden vil blive brudt.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

Med sidste uges afvisning af 20 ugers gennemsnit, kan der være små tegn på at aktien skal op og teste intervalmodstand i 1.300 kroner. Hvis aktien bryder, vil vi som i maj måned formentlig se et markant kurshop. Målet vil i givet fald ligge oppe i 1.500 kroner på basis af før nævnte stigende triangel.

Ved brud op over 1.300 anbefaler jeg derfor et kraftigt køb af Genmab, ligesom jeg senest gjorde det, da aktien brød over 1.000 kroner.

Genmab aktien er derfor en aktie det er værd at holde et tæt øje på i den kommende tid.

Hvis derimod aktien begynder at falde igen, ligger det kritiske støtteniveau nede i 970 kroner. Hvis støtte i 970 kroner bliver brudt, vil intervallet udvikle sig til et vendemønster og dermed vil der fremkomme et signal til at shorte.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

Supplerer vi med de tekniske indikatorer, får vi et tvetydigt billede. På den ene side signalerer både de glidende gennemsnit, RSI og MACD at trenden er op. Men RSI har siden starten af 2015 og til i dag lavet negativ divergens. Dette er et svaghedstegn. Ydermere er MACD brudt under den røde signallinje, hvilket også er et svaghedstegn.

Selvom indikatorerne skulle pege ned, så kan et brud over 1.300 ikke ignoreres og jeg vil derfor anbefale et kraftigt køb hvis/når dette sker.

arendt-mini

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Se mere på Peter Arendts side : www.minagro.dk

Del denne artikel