Kendt daytrader: Markedet skal sandsynligvis ned igen

Udgivet: 28. februar 2018

”Jeg tror ikke, at aktiemarkedet er sluppet ud af bjørnens klør endnu!”

Så klar i mælet var den kendte daytrader Tom Hougaard, da han i morges igen optrådte i Millionærklubben på Radio24/7.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Det er de seneste dage og ugers udmeldinger om rentestigninger, der for alvor har gjort markedet uroligt. Fra en fantastisk start på året med store stigninger i januar, korrigerede de globale markeder ned med omkring 10% for 14 dage siden, og selvom kurserne er steget lidt igen siden de dage, så mener Tom Hougaard ikke, at korrektionen er overstået.

Tom Hougaard

”Hvis man sammenligner med andre tidligere korrektioner på omkring 10%, så er det altså sjældent, at markedet bare flyver op ad igen med det samme. Normalt er den slags korrektioner fulgt op af en periode, hvor spekulanter lige skal føle efter i markedet,” forklarede Tom Hougaard, der lige har trukket sine penge ud af aktiemarkedet og gået kontant af frygt for endnu et fald i kurserne.

”Det skulle ikke undre mig, om det amerikanske Dow Jones-indeks skal ned omkring kurs 24000 igen, og det skulle ikke undre mig, om DAX skal ned og snuse til kurs 12000 igen. Hvis DAX kommer ned under 12400 , så tror jeg, at der ligger en del salgsordre, der har beskyttet de lange positioner, og så skulle det ikke undre mig, om vi kommer længere ned”.

En anden af de tekniske signaler, der bekymrer Tom Hougaard er, at det store tyske DAX-indeks lige nu er under de 200 dages glidende gennemsnit. Det er ifølge Tom Hougaard et kraftigt signal om, at der er sket en trendvending fra op til ned i markedet.

”Det bedste vi kan håbe på i 2018 er desværre nok, at vi får en masse volatilitet, men at markedet ikke rigtig kommer nogen vegne,” uddybede han.

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app
DAX er netop gået under det 200 dages glidende gennemsnit, der her er markedet med det tykke streg. Det er som regel et negativt signal for markedet.
image_pdfimage_print
Del denne artikel