Lagarde: ECB er “ekstremt opmærksom” på jobnedskæringer fra AI

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 26. februar 2026

Den Europæiske Centralbank, ECB, er “ekstremt opmærksom” på nedskæringer, der skulle være udløst af implementeringen af kunstig intelligens, AI.

Det fortæller ECB’s topchef, Christine Lagarde, ifølge Bloomberg News.

I centralbanken har man bemærket de store investeringer i teknologien – både i Europa og i USA – men indtil videre ingen påvirkning på den europæiske beskæftigelse.

– Litteraturen fortæller os i øjeblikket, at investeringsmængden vil føre til produktivitetsforbedringer, siger Christine Lagarde i en tale til lovgiverne i EU i Bruxelles torsdag.

– Men vi ser endnu ikke konsekvenserne, hvad angår arbejdsmarkedet, og de bølger af nedskæringer, som er frygtet, og vi vil være ekstremt opmærksomme fremadrettet, fortsætter ECB-chefen.

I USA synes implementeringen af AI at have haft større påvirkning på beskæftigelsen. Hos storbanken JPMorgan Chase gentog administrerende direktør Jamie Dimon sin spådom om, at kunstig intelligens i fremtiden vil fjerne behovet for lastbilchauffører.

Onsdag advarede Lisa Cook, der er guvernør i USA’s centralbank, om, at Federal Reserve ikke er rustet til at modvirke stigende arbejdsløshed som følge af kunstig intelligens.

De store investeringer i AI i USA sker også i Europa, siger Christine Lagarde og påpeger, at Europa følger USA på lige fod på området.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER