Missil skyder markedet ned – analytikere fik ret

Udgivet: 29. august 2017

”Missil affyret, missil affyret. Søg tilflugt i stærke bygninger eller gå i dækning i kældre”

Sådan lød beskeden fra de japanske myndigheder i nat, da Nordkorea for første gang siden 1998 affyrede et missil over Japan. Missilet endte med at bryde i tre stykker omkring 1180 kilometer ud fra den japanske kyst, men i de samme sekunder skød guldprisen i vejret, mens aktiepriserne strøg mod bunden. Helt præcist fald Dow futures mere end 100 point.

Den nordkoreanske leder Kim Jong-un er ellers blevet truet med ”bål og brand” af den amerikanske præsident Donald Trump, hvis han skræmmer de allierede i regionen, men foreløbig ser Kim Jong-un ud til at være komplet ligeglad med truslerne fra den amerikanske præsident.

Uforudsigeligheden hos de to ledere har gjort markederne ekstremt nervøse for, at der truer en storkrig i regionen – noget, der nemt kan eskalere til en global konflikt mellem stormagternes forskellige interesser.

Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her

I de seneste to år har aktiemarkedet ellers trodset adskellige forhindringer – både Brexit og trusler om Grexit og Frexit samt stigende renter, aftagende QE, terror-angreb, Krim-konflikt, Donald Trump, krig i Syrien og meget andet. Kan risikoen for konflikt i Nordkorea være det sidste strå, der vælter læsset?

For en måned siden – den 1. August skrev vi her på Daytrader.dk om en række faretruende tekniske signaler i markedet. Dengang sagde den danske trader Peter Arendt følgende:

”Jeg forventer at DAX nu som minimum skal falde med 10% i de kommende uger til måneder tilbage mod støtte i 11.000 euro. Dette vil dermed sige, at jeg også forventer et generelt fald i store danske aktier på op mod 10%”, fortsætter Peter Arendt.

Samtidig citerede vi den anerkendte amerikanske trader Sven Henrich, hvis analyser bliver omtalt på MarketsWatch. Henrich forudsagde på det tidspunkt, at markedet foreløbig ikke ville nå højere op end kursen på S&P (dengang omkring 2480).

“Baseret på en langsigtet teknisk mål, så er vi nu trådt ind i farezonen, og det er sket under ekstrem lav volatilitet, der er helt uden historisk fortilfælde. Hvis markedet ikke kan lave nye highs og i stedet dykker mod 100MA (S&P500) i løbet af de næste dage og uger, så kan markedet i stedet ende med at følge en historisk drejebog. Og hvis det sker, vil alt ændre sig,” skrev han på det tidspunkt.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

Sven Henrich fik ret i, at markedet ikke nåede højere op, og efter raketaffyringen i nat er S&P netop ramt 100MA.

Også den danske trader Peter Arendt udsendte så sent som i går en salgsanbefaling på DAX.

”Denne uges markante kurssvækkelse indikerer, at DAX skal søge yderligere ned i kurs i den kommende tid og derfor skal du som investor være varsom med at være alt for eksponeret i aktier lige nu”.
Lige nu holder markedet vejret og venter på det første tweet fra den amerikanske præsident. Det vil indikere, hvordan USA forholder sig til den nye affyring.

S&P500 er steget samme antal point, som det faldt under finanskrisen. Pointeret af Sven Henrich.
Del denne artikel