Der er fortsat modvind i vente for Novo Nordisk, vurderer Bernstein, der har indledt dækning af aktien med den negative anbefaling “underperform”.
Det skriver Bloomberg News onsdag efter dansk børslukketid med henvisning til et notat fra banken.
Analytiker Justin Smith vurderer i notatet, at den negative cyklus, hvor analytikerkorpset sænker sine forventninger til Novos indtjening per aktie, endnu ikke er slut.
Børshuset har regnet sig frem til et kursmål på 175 kr., og skyder dermed lavest af i alt 31 finanshuse, hvis kursmål er registreret på Bloomberg.
Bernstein spår, at det amerikanske marked for svær overvægt vil vokse til 85 mia. dollar i 2036.
Men børshuset regner også med, at Novo med sine nuværende produkter og sit kommende vægttabsmiddel Cagrisema vil underpræstere på det amerikanske marked på grund af lavere volumenandel og prispres.
Desuden spår Bernstein, at Novos lægemiddelkandidat, amycretin, der ventes at være igennem fase 3 i 2028/29, ender med at blive et nicheprodukt.
Novo Nordisk-aktien lukkede onsdag med et fald på 3,1 pct. i 241,50 kr. I USA lukkede Novo-aktien omregnet i knap 244 kr. onsdag.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER