Af Peter Arendt, professionel trader
Da jeg helt tilbage i oktober sidst kiggede på Novo aktien var min konklusion, at aktien skulle til at svækkes grundet ekstrem høj volatilitet. Den høje volatilitet er nemlig ofte et signal til at aktien er i gang med at toppe ud. Toppen blev da også en realitet for godt 3 uger siden da aktien brød under 340 kroner. Lige nu stiger aktien igen og den er atter tilbage i 340 kroner. Det ser jeg dog ikke som et købssignal. Derimod opfatter jeg den igangværende opadgående bevægelse som en korrektion og dermed som en salgsmulighed.
Jeg vil således hellere ligge short i Novo end lang. Først hvis aktien laver new highs bliver den atter købsaktuel.
Handelsstrategi
Aktuel kurs er 338 kroner. Aktuel opadgående korrektion ser jeg som en salgsmulighed. Går du short nu anbefaler jeg at du lægger et købs og dermed tabsstop ind ved brud over enten 360 eller 415 kroner – alt afhængig af din risikovillighed. Næste tekniske salgssignal fremkommer ved brud under 305 kroner. Aktien bliver først købsaktuel (gå lang) ved brud over 415 kroner (new highs).
Forleden brød Novo aktien under et kritisk støtteniveau i 340 kroner. Bruddet betød at en topformation – en Skulder Hoved Skulder Top – var en realitet. Trenden vendte derfor til ned. Efterfølgende fortsatte aktien ned i 305 kroner. Siden er det atter gået opad for aktien og i skrivende stund handles aktien således til 338 kroner. Dermed er aktien oppe og teste nakkelinjen i topformationen.
Trenden er dog fortsat ned. Nakkelinjen i 340 kroner udgør massiv modstand for aktiekursen og bliver således svær at bryde. Herefter vil der være modstand i 360 kroner og til sidst i 415 kroner. Først ved brud op over 415 kroner kan man igen tale om at aktien er i op-trend. Først ved brud op over 415 kroner vil jeg derfor gå i køb på aktien.
Min anbefaling om salg er med andre ord intakt lige nu. Ned-trenden og dermed salgsanbefalingen bekræftes ved brud under støtte og ny bund nede i 305 kroner.
Målet i nedadgående retning ligger på basis af topformationen – som minimum – i 265 kroner.
De tekniske indikatorer bakker op om at aktien skal forsætte nedturen på den lange bane. Således ligger både RSI og MACD under midten samtidig med at begge indikatorer udviser faldende tendens. Dette er tegn på en ned-trend, der er stigende i styrke.
Konklusion
Jeg anbefaler salg af aktien (gå evt. short). Målet ligger som minimum i 265 kroner. Først ved brud op over 415 kroner vil jeg anbefale at købe (gå lang) i aktien.
Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer flere daglige, professionelle analyser af aktier, forex og afgrødepriser på sin side: www.minagro.dk