Ny keltner-strategi afprøves

Udgivet: 8. juli 2016

At være ny daytrader er forbundet med en masse op- og nedture, nok mest nedture. Efter at have handlet i ca. 3 måneder, betragter jeg stadig mig selv som ny og må erkende, at jeg har MEGET at lære endnu. Jeg kæmper således stadig for at blive konsistent profitabel (over mere end 2 mdr.), og den eneste måde jeg kan opnå det, er at få så meget erfaring som muligt. Dvs. jeg over de kommende måneder skal have afprøvet flere forskellige strategier og lavet en masse handler, for at finde ud af hvad der passer til mig som Daytrader. Jeg vil handle med minimumsindsatser, så jeg undgår store tab mens jeg stadig forsøger mig frem, og ser hvad der virker bedst for mig. I starten kommer jeg hovedsageligt til at handle DAX samt valuta. De erfaringer jeg får i denne proces, har jeg valgt at dele i denne videoblog, så andre nye daytradere kan få indblik i, hvad man gennemgår som ny daytrader.

Se med for en gennemgang af hvorfor du skal følge mig på Daytrader.dk og bliv introduceret til en af de strategier, jeg vil afprøve over de kommende dage/uger.

 

Denne tradingblog er skabt af Nikolaj Klintholm Petersen og følger hans målsætning om at blive profitabel trader inden for relativt kort tid. Hovedformålet med denne videoblog er overordnet set at give nye daytradere indblik i de psykologiske og tekniske udfordringer der er en del af at lære at daytrade. Læs mere om baggrunden for denne tradingblog her.

image_pdfimage_print
Del denne artikel