Opløftende takter fra Storbritannien: PMI-indekset rammer højeste niveau i seks måneder

Den britiske økonomi viser tegn på bedring med PMI-indekset stigende til 52 i marts, men industri-sektoren oplever tilbagegang. Pundet styrkes lidt.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 24. marts 2025

Den britiske økonomi viser små tegn på bedring, efter det seneste års stilstand.

Mandag viser tal fra indkøbschefernes aktivitetsindeks, PMI, det højeste niveau i seks måneder.

Indekset steg i marts til 52 fra 50,5 måneden forinden. Der var blandt økonomerne adspurgt af Bloomberg ventet et uændret indeks.

Dermed ligger indekset solidt over grænseværdien 50, som adskiller fremgang og tilbagegang i økonomien.

Der er dog også lidt malurt i bægeret. Underindekset for service stod for hele hovedindeksets vækst, da industri-indekset faldt til 44,6 fra 46,9 i februar.

– Fremgangen drives af små vækstlommer – navnlig inden for finansielle services, mens forbrugerrettede virksomheder og producenter fortsat kæmper mod modvind både på hjemmemarkedet og i udlandet, siger Chris Williamson, der er cheføkonom hos S&P Global Market Intelligence, til Bloomberg News.

Pund styrkes en smule i kølvandet af tallene og handles mandag formiddag til 1,2959 dollar mod 1,2921 dollar fredag eftermiddag.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER